Velkommen til Strikkeprøve himlen

Her kan du se en masse forskellige strikkeprøver, hvor der er blevet brugt forskellige teknikker. Du kan bl.a. finde hulmønstre, patentmønstre, snoninger, flerfarvestrik og mange, mange flere.

Hvad er en strikkeprøve, og hvad skal vi egentlig bruge den til?

En strikkeprøve angiver en bestemt strikkefasthed. Strikkefastheden fortæller hvor mange masker der er på et givent mål, typisk på 10 cm.

I en opskrift kan der stå ”strikkefasthed: 20 m = 10 cm på p 4mm”. Du skal altså have 20 masker på 10 cm. Hvis du ikke kan få det på den vejledende pind, her p 4 mm, skal du prøve med en tyndere eller tykkere pind.

Betyder det virkelig så meget om strikkefastheden afviger 2 masker?

Det korte svar er: ”JA!”

Skal du strikke en trøje hvor du har 200 m og som skal have et brystmål på 100cm og din strikkefasthed i stedet for 20 m, hedder 22 m, vil brystmålet blive ca. 91 cm. Hvis du omvendt har 2 masker for lidt, altså 18 m, vil brystmålet blive ca. 111 cm.

En strikkeprøve er altså et vigtigt redskab i processen til et ordentligt resultat.

 

 

Regnestykke:

1 maske måler:

Strikkefasthed 18 m = 10 cm 20 m = 10 cm 22 m = 10 cm
1 m i cm 10/18 = 0,56 10/20 = 0,5 0,45
Mål ved 200 m 0.56*200 = 111,11 0,5*200 = 100 cm 0,4590,91 cm