Pichaku – endnu et gult krammedyr!

PIKACHU

– endnu et gult krammedyr!

Min søn på 7 år er fuldstændig skudt i Pokémon. Han samler Pokémon kort og snakker i et væk om GX’ere og giftmønter. Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme, bare lige så vi har det helt på det rene: jeg fatter ikke en hat. Jeg lytter til hvad han fortæller, men han kunne faktisk lige så godt have snakket russisk, for oppe i min mor hjerne er det rent volapyk.

Det skal siges, at min søn har en enorm tålmodighed, når han skal forklare mig om de forskellige kort. Dog jeg har ham mistænkt for at snyde mig, når vi spiller med dem, hvor moren her selvfølgelig altid taber!

I vores sommerferie var vi et smut i Helsingborg og hvad stod der i kiosken på Knutpunkten? ET POKÉMON BLAD! Det er godt nok på svensk, hvor det sjovt nok giver endnu mindre mening, men det er et Pokémon blad og han blev glad.

Så ville nogen måske mene, at samlingen var komplet, men nej! Moren havde jo fundet en glimrende opskrift fra Unkeldesign og var straks gået i gang med hæklenålen.

Jeg hæklede derud af, både når vi kørte bil (vigtig info: jeg var passager), da vi sejlede fra Helsingborg (endnu vigtigere info: her var jeg også passager), da vi så gadeteater i Helsingør og mens vi lavede kabaler. Kort sagt: jeg hæklede alle vegne jeg kunne komme til det og Pikachu kom til verden.

Da Pikachu var færdig monteret, blev han forenet med Stuart, som jeg hæklede for noget tid siden. ALLE VAR GLADE!

MEN

…lillesøster ville så pludselig også gerne have en Pikachu….

Moren har besluttet foreløbig besluttet, at lillesøster har mere brug en for hæklet Motor Mille:)

Hvis du selv har lyst og mod til at hækle en Pikachu, så skynd dig ind forbi Unkeldesign og hent opskriften (den er ganske gratis!)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Da vi er ved at opbygge shoppen på Krismaling.dk, kan vi pt. ikke ekspedere ordrene online. Vil du bestille en af varerne på siden, så skriv til os på kontakt@krismaling.dk Luk