Genbrug og re-design

Er du så heldig at få tøj foræret til dine børn?  Måske er du super god til, at komme på loppemarkeder og få en masse guld med hjem, noget af det har måske set bedre dage? Ellers måske har du, ligesom jeg, fået de sødeste tunikaer, men elastikken i halskanten er hel mørnet og ubrugelig i den stand?

Fortvivl ikke!! Smid IKKE tøjet ud!! Lave i stedet nogle fede re-designs af det gamle tøj! Det er super nemt og samtidig godt for miljøet. Total win-win!!

 

 

Det skal du bruge:

Tunika eller et andet aflagt stykke tøj (jeg har brugt en tunika fra POMPdeLUX)

Stof saks

Sytråd

Elastik ca. 2 cm bred

Symaskine

Evt. overlocker

 

Fra tunika til nederdel

Inden du klipper, skal du sørge for at for- og bagstykkets søm nederste søm ligger (nogenlunde) ovenpå hinanden. Derefter klipper du den øverste del af tunikaen af.

 

 

For at kanten ikke trevler, skal du overlocke den kant du lige har klippet. Hvis du ikke ejer en overlockmaskine, kan du zigzagge kanten på din symaskine.

 

 

Nu bukker du kanten ned om elastikken for at måle, hvor bred din løbegang til elastikken skal være. Selvom jeg ved, at min elastik måler 2 cm, laver jeg altid ombukket og måler med et sømomter. Her skal ombukket være knap 3 cm, og fordi der ikke er et mål på sømometeret der hedder “knap 3 cm”, har jeg med en blyant markeret på sømometeret hvor stort ombukket skal være.

 

 

Sæt nåle hele vejen rundt for at holde ombukket.

 

 

Sy ombukket til løbegangen. Sy med lige sting, men husk at lade ca. 4 cm står åbent, ellers bliver det meget svært, at komme elastikken i bagefter.

 

 

Nu skal elastikken trækkes igennem løbegangen. Jeg har målt elastikken om min datters mave, inden jeg trækker den igennem. Jeg sætter elastikken fast på nederdelen med en sikkerhedsnål, så smutter den ikke ud når jeg begynder, at trække den igennem. Jeg sætter også en sikkerhedsnål i den anden ende af elastikken, som jeg skal bruge til, at skubbe elastikken igennem løbegangen med.

 

Når elastikken er trukket hele vejen igennem, fjernes sikkerhedsnålene og elastikken lægges sammen med ca 1 cm overlæg. Elastikken skal zigzagges på begge sider, så den ikke kan flappe op.

 

 

Når eleastikken er syet sammen, proppes den ind i løbegangen, og derefter skal du sy det lille hul sammen på maskinen.

 

 

Til allersidst skal du nyde det flotte resultatet og måske tage et billede til Instagram.

Rigtig god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Da vi er ved at opbygge shoppen på Krismaling.dk, kan vi pt. ikke ekspedere ordrene online. Vil du bestille en af varerne på siden, så skriv til os på kontakt@krismaling.dk Luk