Zero Waste og Candyfloss

Som jeg før har haft skrevet her på bloggen, startede jeg i år på UCCs Strikdesign, håndværk og formidling. Det har været et super spændende modul, hvor vi bl.a. har arbejdet med farvelære, komposition, materialelære, bæredygtighed og meget, meget andet. Den afsluttende modulopgave var at slagte en trøje. Jeg vidste med det samme, at jeg ville arbejde med bæredygtighedsprincippet “Zero Waste”, hvor man lader så lidt, helst intet, gå til spilde.

Hjemme i klædeskabet lå en sweater jeg havde strikket i det islandske garn LéttLopi og som jeg var kommet til at give en tur i vaskemaskinen, hvilket kun kan anbefales, hvis man kan se ind i fremtiden og se at man tilfældigvis lige skal bruge en lettere filtet sweater til sin afsluttende modulopgave. Hvis ikke, så LAD VÆRE!

Jeg besluttede, at min opgave skulle handle om, at lave denne “gamle” trøje om til nyt børnetøj, og så var det ellers bare med at komme i gang med at klippe.

Det var et krav, at der på alle produkterne indgik nystrik. Jeg valgte, at lave en bomberjacket, hvor halskanten og midterstykket på ærmerne blev nystrikket. Lynlåsen er en jeg har arvet fra min afdøde svigermormor, den er blevet passet til i længden og syet i, i hånden. Jeg har ikke styr på hvad tængerne på billedet nedenunder hedder, men det var altså dem jeg brugte, da jeg skulle korte den gamle lynlås af.

Udover bombjacket, lavede jeg et par bukser, som fik nystrikket linning og fodribber med indbygget sko, som nemt kan bukkes ned om babys fødder. Jeg lavede en kjole, hvor jeg strikket et skørt, to butterflies/sløjfer og en bamse ved navn Fru Inge N. Spild. Fru Inge N. Spild blevet lavet ud af al afklippet, som ses på billedet og så blev hun fyldt ud med alle rester fra hæftninger og al det fnuller jeg havde barberet af trøjen under hele processen.


 

 

 

 

 

 

 

Det var en sand fornøjelse at komme til eksamen og få lov til at fortælle om opgaven og hele den proces jeg havde været igennem. Heldigvis var mine undervisere ligeså begejstrede som jeg selv var (og stadig er).

Det har været en ret intens og til tider overvældende proces. Nu står jeg her på den anden side, med en bestået modulopgave og føler jeg kan erobre hele verden. Til efteråret starter jeg næste modul og mon ikke det bliver mindst lige så spændende? Men indtil da, skal tiden jo fyldes ud med strik (SELVFØLGELIG). Jeg har derfor komponeret en lille basis raglansweater, som jeg har valgt at kalde Candyfloss af den simple årsag, at den farvesammensætning jeg har lavet, minder mig om candyfloss.

Trøjen er strikket med to tråde, hvor den ene er mohair for at give det et fluffy look.

Den er strikket med German Short Rows for at forhøje nakken og den er lukket af med en syet aflukning. Alt dette står selvfølgelig i opskriften, som du kan hente ganske gratis lige her.

Hvis du får lyst til at strikke trøjen, så del den gerne på de sociale medier med #candyflosssweater fra @krismaling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: