STUART

-mit første store hækleeventyr

For ca. 2,5 år siden så jeg Lutter idyls version af Stuart fra Minions. På det tidspunkt var det ikke meget jeg havde haft på hæklenålen, og jeg havde ikke haft mod til at kaste mig ud i lave mine egne opskrifter, jeg var på barsel med barn nummer to og syntes at min søn, der dengang var 4 år skulle have sin egen minion.

Jeg fik indkøbt et enkelt gult nøgle 8/4 bomuldsgarn (link til forklaring) og gik i gang. Nu skal det lige siges, at jeg ikke er verdens hurtigste hækler, og det var jeg heller ikke den gang, så det tog mig noget tid at få hæklet, men pludselig havde jeg ikke garn nok og måtte afsted igen og hente endnu et gult nøgle garn, som jo selvfølgelig ikke havde samme indfarvning… Nårh, men efter at have pillet hele molevitten op og startet forfra (på præcis samme måde og med det samme garn), fik jeg hæklet ca. 1/3 af kroppen.

Jeg havde, måske lidt naivt, forestillet mig, at jeg ville få masser af tid til at hækle på lille Stuart i barslen, men ak nej. Stuart blev lagt ind i skabet og kom ud ved særlige lejligheder (når min søn spurgte hvornår han var færdig).

Endelig fik jeg hæklet hans krop færdig, så nu havde jeg en stor gul dims, der mest af alt lignede en pille, der kunne kurere selv de farligste sygdomme, og nu kom Stuart igen ind i skabet for en tid.

Nu var min søn gået hen blevet 5,5 år og han var stadig lige så Stuart-løs, som da han var 4 år. Stuart kom ud af skabet og jeg begyndte, at nørkle med, hvordan jeg skulle lave sko og ben, sådan så det lignede at han havde bukser udover støvlerne, uden jeg behøvede at lave ben og bukser hver for sig. Her fik jeg min første store succesoplevelse i dette hækleeventyr, jeg red på en bølge af hækle-energi og havde vilde planer om, at nu ville Stuart blive færdig inden jeg kunne nå at tælle til ti, men men men… Af en eller anden grund blev Stuart igen glad for at opholde sig inde i skabet, og det er der egentlig ikke så meget at sige til, når han mest af alt lignede en gul kæmpe pille med to, meget flotte, men endnu ikke-monterede ben og en lille blå buks, som ikke kunne dække det mest nødvendige, ved sin side.

Tiden gik (Stuart gik igen steder) og min søn blev 6,5 år før Stuart igen var i mine tanker. Denne gang tænkte jeg, at han skulle være færdig til jul, så han kunne blive brugt som en juleoverraskelse, men som sædvanlig kom der andre ting vejen.

Da vi var på den anden side af juleaften tænkte jeg ”Det skal f**** være løgn, nu skal det hækleeventyr have en lykkelig slutning og afsluttes inden 2017 bliver til 2018”, derfor kom Stuart frem, jeg fik hæklet selve bunden af bukserne færdigt, fik lavet for- og bagsmæk, seler, hænder og arme, øje og brille. Alt blev monteret, han fik pyntestikninger på sine bukser og hår på sin gule isse.

Lørdag d 30. december 2017 havde jeg endelig gjort projekt Stuart færdigt. At mine fingre var så ømme af at hækle og montere, at jeg ikke kunne holde ordentligt på en kuglepind i flere dage, er en hel anden historie. Min søn blev rigtig glad for ikke længere at være Stuart-løs og stor ros til ham, for hans enorme tålmodighed.

Nu er der kun tilbage at renskrive opskriften, for jeg var nemlig så fiks, at jeg skrev hele hækleforløbet ned, hvem ved, det kan jo være at min datter en gang også bliver indehave af en Stuart eller en af de andre Minions.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: